on2net
kontakt@on2net.dk
CVR-nr: 32390994

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player


 

 
 
Forretningsbetingelser

1. Generelt
Følgende vilkår finder anvendelse for alle produkter & ydelser leveret af
ON2NET I/S.Vilkårene finder anvendelse medmindre andet er aftalt mellem
kunden til produkterne og ON2NET I/S.

2. Kommunikation mellem kunden og on2net I/S
Kunden accepterer at kommunikation mellem kunden og ON2NET I/S
vedrørende produkterne foregår via e-mail såvel som telefon/fax /brev.

3. Aftalen
Kunden skal ved aftaleindgåelse give on2net I/S nødvendige oplysninger om
navn, adresse, CVR-nr., e-mailadresse m.m. som ON2NET I/S skal bruge til betalings-
opkrævning, meddelelser vedrørende aftalen og meddelelser vedr. produkterne.

4. Levering
Produkterne leveres ved at kunden modtager e-mail/fax/brev eller telefonisk kontakt
med nødvendige informationer om ibrugtagning, så som brugernavn og adgangskode m.m.

5. Abonnementer
Ved udløb af abonnementsperioden på hosting og hostet løsninger bliver denne fornyet
automatisk for en ny 6 måneders periode, medmindre ON2NET I/S har modtaget en
skriftlig opsigelse, senest 1 måned før udløbet af den igangværende abonnementsperiode.
Alle nye kunder er dog forpligtet til en abonnementsperiode på 6 måneder med mindre
andet er aftalt.

6. Fejl og mangler
Ved kundens rapportering af fejl eller mangler vil ON2NET I/S hurtigst muligt søge at
afhjælpe disse. Fejlretning sker uden beregning med mindre fejlen eller manglen skyldes
forhold uden for ON2NET´s kontrol og/eller ansvar, og kan tilskrives kunden.
I så fald forbeholder ON2NET I/S sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til de til
hver en tid gældende takster.

7. Betaling
Opkrævninger i henhold til aftalen sker ved udsendelse af en regning med angivelse af
betalingsfrist. Abonnementsafgift opkræves normalt et halvt eller et helt år forud.
ON2NET I/S kan ved aftaleindgåelsen eller med et skriftligt varsel, på ON2NET´s hjemmeside,
på 8 dage ændre opkrævningsintervaller. Betaling sker i danske kroner.
Ved forsinket betaling er ON2NET I/S berettiget til at opkræve morarenter i henhold til rentelovens bestemmelser herom, fra betalingsfristens udløb indtil betaling sker. ON2NET I/S er endvidere
berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve.

Ejerskab af leverede ydelser ligger hos ON2NET I/S, indtil faktura for ydelserne er betalt.
ON2NET I/S forbeholder sig retten til, at lukke for ydelser, som ikke er betalt indenfor
aftalt termin.

8. Misligholdelse
Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til aftale eller i
tilfælde af konkurs, likvidation eller betalingsstandsning, er ON2NET I/S berettiget til med
øjeblikkelig virkning at hæve aftalen.

Følgende forhold anses blandt andet for væsentlig misligholdelse:
Kundens manglende betaling af forfaldne pengeydelser; kundens lovstridige handlinger
eller undladelser ved brug af de i aftalen indeholdte produkter og tjenester; kundens misbrug
af ON2NET´s og/eller tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, mønsterret,
patentret, brugsmodelret, varemærkeret m.v.; kundens tilsidesættelse af øvrige forpligtelser,
som påhviler kunden i henhold til nærværende vilkår.

9. Underleverandør
ON2NET´s levering af de i aftalen indeholdte ydelser kan indbefatte brug af underleverandører.

10. Overdragelse
ON2NET I/S forbeholder sig retten til at foretage overdragelser af virksomheden og dens ydelser
til anden virksomhed.

11. Tavshedspligt
ON2NET's personale og underleverandører skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
oplysninger vedrørende kundens forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse
af denne aftale. For kundens personale, konsulenter og andre, der bistår kunden, pålægges
tilsvarende forpligtelse med hensyn til forhold om ON2NET I/S og dennes andre kunder.
ON2NET I/S må ikke uden kundens forudgående samtykke udsende offentlig meddelelse om en
indgået aftale eller offentliggøre noget om en sådan aftales indhold. ON2NET I/S er dog berettiget
til at nævne kunden som reference, medmindre andet er skriftligt meddelt.

12. Ansvar
Brug af produkter og ydelser fra ON2NET I/S sker i enhver henseende på kundens eget ansvar.
ON2NET I/S kan ikke drages til ansvar for tab som følge af kundens egen præsentation på
Internettet eller som følge af kundens brug af information fundet på Internet.

ON2NET I/S kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold som er opstået som følge af
manglende adgang til tjenester, information på Internettet eller anden levering af services.
Dette gælder, uanset om den manglende adgang/levering skyldes systemnedbrud, andre forhold
hos ON2NET I/S eller force majeure og uanset om ON2NET I/S bærer skylden herfor eller ej.

ON2NET I/S har ikke ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, avancetab, andet direkte eller
indirekte tab eller følgeskader af nogen art.

13. Force majeure
ON2NET I/S er ikke ansvarlig for tab som skyldes force majeure.

14. Ophavsret
Produkterne er ophavsretligt beskyttet.

15. Fakturering og priser.
Abonnementer på bl.a. hostet løsninger faktureres halvårligt og betales forud for 6 måneder
ad gangen. Ved lejeløsninger faktureres lejen for en 6 måneders periode hvis andet ikke fremgår
af ordrebekræftelsen. Første faktura vil indeholde den til enhver tid gældende opstarts pris samt
første 6 måneder periodes leje.

Udformning af Internet systemer faktureres som følger:
Ordre mindre end Kr. 50.000,-:
50% af samlet ordre ved ordreafgivelse
50% ved endelig godkendelse og aflevering

Ordre større end Kr. 50.000,-:
30 % af samlet ordre ved ordreafgivelse
40 % ved aflevering til test og gennemgang
30 % ved endelig godkendelse og aflevering

Ved udførelse af ad hoc programmering og support, faktureres der løbende efter gældende takster.
Alle priser er i danske kroner og alle angivne priser er ekskl. moms.

Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato, medmindre andet skriftligt er aftalt.

16. Lov valg og værneting
Enhver tvist mellem parterne skal afgøres efter dansk ret. Værneting er retten i Hillerød.

 


on2net • Mosevej 3 • 3400 Hillerød • kontakt@on2net.dk • +45 60 19 24 88